Skridtbånd
MyHorseFitness skridtbåndet du får adgang til, er et HORSE-TRAINER WALK
HORSE-TRAINER WALK er en træningsmaskine til heste. Den kan bruges både af den professionelle, den ambitiøse eliterytter og af fritidsrytteren.
Internationale dyrlægekongresser har gennemtestet denne alternative træningsmetode og siger: Det er en perfekt løsning til opbygning af hestens rygsving, bæring og balance. Det viser sig, at mindst 75% af rygsvinget går tabt, når sadlen og rytteren kommer på hesten.
Endvidere viser målinger, at hesten efter måneders boksro er genoptrænet i løbet af 3 uger.
Touch display
HORSE-TRAINER WALK er computerstyret og betjenes ved hestens hoved, hvilket gør at sikkerheden er i top, samt at introduktion af nye heste til maskinen er nemt selv ved unge og skarpe heste.
Maskinen er forprogrammeret med 10 faste programmer, som betjenes på kontrolboksens fingertouch-display. Disse 10 programmer har forskellig varighed og forskellige stigningsvariationer (op ad bakke). Disse programmer dækker 85% af alle træningsbehov.
Computeren har endvidere mulighed for programmering af op til yderligere 100 individuelle programmer.
Den trinløse hastighedsjustering er nem at betjene. Den gør det muligt at justere hastigheden fra 0 til 15 km/t og dermed tilpasse hastigheden til hver enkelt hest for optimal udnyttelse.
Ved brug af maskinen vises der i displayet status på hastighed i km/t, resttid af det igangværende program og stigning (op ad bakke) på båndet i grader.
Computeren kan registrere op til 100 heste i navneregistret.